Autentisk kommunikation: Vær dig selv, alle andre er taget

Ordene er Oscar Wildes, en af historiens helt store forfattere og kulturpersonligheder, der med den udtalelse tog forskud på nutidens fokus på autentisk kommunikation.

Ironisk nok spillede Oscar Wilde selv forskellige roller for at sætte fokus på samtidens hykleri, men også for at kunne være sig selv og sige sandheden i et samfund, hvor homoseksualitet var strafbart. Havde han ikke ”spillet” rollen som feminin dandy var han endt i fængsel. Det gjorde han nu alligevel til sidst…

Et af Wildes mest berømte teaterstykker bærer titlen “The Importance of Being Earnest,” der handler om en mand, Jack, der lever et dobbeltliv som Earnest for at opnå frihed til at være sig selv. Efter en række humoristiske forviklinger og forsøg på at undgå at blive afsløret som Earnest, viser det sig, at han i virkeligheden er sit alter ego; at han har været ‘earnest’ (oprigtig, ærlig) hele sit liv. Han er nemlig hittebarn og oprindeligt døbt Jack Earnest.

Og på den baggrund vinder han retten til det liv, han ønsker at leve. Eller i en anden udlægning: Jack må lære sig selv at kende, før han kan opnå sine omgivelsers accept og fuldt ud leve sit liv.

Der kan i det hele taget lægges mange fortolkninger ned over stykket. Den mest overordnede er måske nok, at hvor meget man end prøver at være noget andet, så er og bliver man sig selv: “Vær dig selv, alle andre er taget”.

Det er et rigtig godt råd generelt, men specielt til ledere, når det gælder deres kommunikation i forskellige sammenhænge. Men hvad mener kommunikationsrådgivere egentlig, når de taler om autentisk lederkommunikation? Betyder det fx, at du altid skal være 100 % ærlig?

Nej, men det betyder, at du skal være tro mod dig selv – din kerne, dine holdninger og værdier – og at der skal være overensstemmelse mellem intention, ord og handlinger. Ellers fremstår du utroværdigt.  

Hvorfor virker autentisk lederkommunikation bedre?

Hvis der er overensstemmelse mellem din kerne, det du siger, og det du gør, så brænder du igennem. Så tror dit publikum på dig, for din oprigtighed skinner igennem og forstærker dit budskab.

Derimod kan dit publikum mærke eller se, når du spiller en rolle (ikke er tro mod dig selv), for din utilpashed vil vise sig på den ene eller anden måde – i en tøven, nervøs tic, mangel på begejstring, mangel på opfølgning, et kropssprog, der ikke støtter op om dit budskab osv.

Lad mig give et konkret eksempel:

Du har hørt, at det er smart at være aktiv på de sociale medier, og den bølge vil du også gerne ride med på. Men i virkeligheden interesserer sociale medier dig minus, du kan ikke se meningen endsige værdien af det, og du gider faktisk slet ikke bruge tid på at lave opslag, dele indhold og deltage i kommentarsporene. Skal du så kaste dig ind i kampen eller ej?

Nej, det skal du ikke, for din aktivitet vil være afhængig af, at du tager dig alvorligt sammen (hvilket ikke vil være særlig ofte), eller at din kommunikationsrådgiver ansporer og hjælper dig. Og det er ikke autentisk kommunikation. For du kommer til at tage del i et cirkus, du faktisk ikke ønsker at være en del af, og du vil vise din modstand og manglende begejstring ved ikke at tage del i det særlig ofte, ligesom du vil bryde nogle af spillereglerne (fx ikke at svare på kommentarer, slette indlæg, der ikke bliver taget godt imod m.v.).  

Er det autentisk, hvis det er planlagt og poleret?

Kan man være autentisk og strategisk på samme tid? Når man er strategisk i sin kommunikation, indebærer det jo en snert af manipulation, fordi man har planlagt og poleret sine budskaber og aktiviteter. Det er vel ikke autentisk? Jo, det kan det sagtens være, for så længe kerne, holdninger og værdier er intakte, så kan man godt stille skarpt på tid, sted og form.

Og hvad med præsentationstræning. Hvis det er tillært, er det vel ikke ægte? Nogle vil måske hævde, at hvis taleren er (for) kommunikations- og medietrænet, så bliver det u-autentisk. Og det kan der være noget om, hvis indholdet (kerne) fortaber sig i en stærkt poleret form (udtryk). Den balance skal man selvfølgelig kunne holde.  

Men hvis du ikke er den fødte formidler (utilpas i kommunikationssituationer), så skal du faktisk øve dig på, at dit udtryk får samme grad af autenticitet som din kerne. Har du har et usikkert og kejtet udtryk, så trækker det fra i din præsentation, fordi det vil fremstå som om, at du ikke selv tror på det, du fremlægger.

Det handler om at blive den bedste version af dig selv og modvirke, at din fremtoning og kropssprog taler imod dit ellers oprigtige budskab. Og det handler om at kære dig så meget om dit budskab, at du gerne vil gøre dit bedste for, at det lander godt hos målgruppen.

Summa summarum du må gerne træne dit kropssprog, arbejde med en kommunikationskonsulent, hyre en stylist og øve dig på at smile mere for at opnå de bedste betingelser for din kommunikation. Det er vigtigt, at du finder et passende udtryk til dit budskab, hvis det skal brænde igennem.

Prøv at se med her, hvor kropssprogsekspert Mark Bowden drilsk argumenterer for “The Importance of Being Inauthentic”. Baseret på sine studier af årtusinders nedarvet menneskelig adfærd leger han med sit udtryk for at vise, hvor stor en forskel det gør, når form understøtter indhold og intention.

Og det er ikke sport u-autentisk at benytte sig af et par tricks eller to for at brænde igennem med det, man brænder for. Det vidner jo bare om, at du oprigtigt ønsker at formidle det, du har på hjerte.

En tanke om “Autentisk kommunikation: Vær dig selv, alle andre er taget”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *