Rådgivning

Skal du udvikle en (ny) kommunikationsstrategi eller -politik? Er du i tvivl, om sociale medier giver mening for din virksomhed? Mangler du at få styr på din krisekommunikation? Skal du lancere en kampagne eller gennemføre større forandringer, der kræver ekstra meget på kommunikationssiden?

Fra min tid i bureaubranchen har jeg bred erfaring med kommunikationskampagner – fra udvikling af koncept og strategi over projektledelse til eksekvering og implementering.

Herudover har jeg været med til at bygge kommunikationsafdelingen i DSV Panalpina op fra bunden og har derfra solid erfaring med at udvikle såvel overordnet kommunikationsstrategi og -politik som underordnet strategi og politik for presse, Public Affairs, krisekommunikation, værdikommunikation, employer branding, CSR, sociale medier og M&A-kommunikation.

Ved du ikke, hvor du skal starte, kan jeg tilbyde en skarp analyse som udgangspunkt for klare anbefalinger til din fremtidige strategi og retning. Og jeg kan også hjælpe med at få det hele dokumenteret og formuleret, så du bliver helt klar til start.